Jeg er fuld - ABLOG

Jeg er fuld

Og her går jeg rundt og er tom
Fuld af følelser
Helt ud i mine fingerspidser, helt op i mine hårrødder
Og det spilder over
Som den hårfarve jeg ryster
På en kedelig lørdag der bare skal gå
Og der kommer overtryk i flasken

Det hele bliver lilla

Og det er godt og ondt og sorg og glæde og kærlighed og ærlighed
Det er på mit badeforhæng
Og på mit hår
Og indeni mig
Blandet med mine følelser
I alt det tomme, hvor jeg er så fuld
At der næsten ikke er plads til mere

Skriv et svar